• Hos HI Studio tilbyder vi en bred vifte af ydelser - hér blot nogle eksempler:

    Generel rådgivning omkring indretning og ombygning. Hvad skal du overveje, og hvordan undgår du faldgruber

    Indretning - møblering og belysning

    Space planning, optimering af planløsninger og room flow, med henblik på bedre arealudnyttelse

    Farverådgivning - tapet, maling, tekstiler mm.

    Rådgivning omkring design og valg af snedkeri - garderober, badmøbler, entré, bænke m.v.

    Køkkendesign - design af køkken, rådgivning omkring valg af leverandør - og design af øvrigt special designet inventar

    Valg af leverandører og brands

    Rådgivning omkring indkøb af kunst og antikke møbler

    Budget - overvejelser og prioritering

  • Processen

    Hos HI Studio prioriterer vi en transparent, respektfuld og effektiv proces. I har altid overblik, tryghed og indsigt i næste skridt, mens vi guider jer sikkert gennem hele forløbet – fra de første samtaler til det færdige hjem. Vores mål er at skabe en rolig og struktureret proces, hvor visioner omsættes til gennemtænkte og holdbare løsninger.

    Typiske faser i et samarbejde

    1. Indledende møde

    Vi mødes – gerne on site – og gennemgår jeres ønsker, behov og budget. Sammen ser vi på plantegninger, rumlige muligheder og projektets overordnede vision. I denne fase afklarer vi rammerne for samarbejdet og præsenterer den videre proces, så vi sikrer et solidt udgangspunkt.

    For at optimere mødet anbefaler vi, at I forbereder jer på forhånd. Har I eksisterende tegninger, inspiration eller særlige ønsker, inddrages dette. Alternativt foretager vi opmåling efter behov.

    Pris for indledende møde: 3.900 kr.

    2. Projektbeskrivelse

    På baggrund af det indledende møde udarbejder vi en projektbeskrivelse, der tydeligt definerer opgavens omfang. Her fastlægges blandt andet boligens størrelse, eventuelle planløsningsændringer, hvilke rum der indgår, samt behov for specialinventar såsom køkken, bad og garderobe.

    Projektbeskrivelsen indeholder en klar rammesætning af arbejdsopgaver, estimeret timeforbrug og detaljeringsniveau.

    3. Designoplæg

    Vi præsenterer et visuelt designoplæg, der formidler indretningens stemning, farver, materialer, belysning og møblering. Oplægget suppleres af planløsninger og møbleringsplaner i 2D og 3D, hvor det vurderes relevant.

    4. Detaljering

    I denne fase fastlægges alle elementer: møbler, belysning, tekstiler, tæpper, farver og gardiner. Samtidig udarbejder vi detaljerede tegninger af specialinventar og indhenter priser samt leveringstider, så helheden kan realiseres uden kompromiser.

    5. Implementering & tilsyn

    Vi varetager koordinering med entreprenør og samarbejdspartnere, udfører site visits og fører tilsyn i de afsluttende faser. Fokus er på kvalitet, præcision og sammenhæng, så det færdige resultat lever op til både jeres og vores krav.

  • Få klarhed over dit projekt – med sparring der passer til dig

    Uanset om du har brug for et omfattende designmøde eller blot mangler lidt inspiration, kan vi hjælpe dig med at få styr på din indretning. For 3.900 kr. tilbyder vi et 2-timers besøg, hvor vi giver dig råd og idéer til din indretning – perfekt til dig, der ønsker hurtig sparring og konkrete løsninger fra en indretningsdesigner.

    Lad os starte med at mødes

    Vi kan mødes fysisk eller online, alt efter hvad der passer dig bedst.

  • Designmanual – Det arkitektoniske og indretningsmæssige fundament

    Ved større projekter – nybyggeri eller omfattende renoveringer – udarbejder vi en designmanual, der fungerer som projektets arkitektoniske og interiørmæssige DNA.

    Den sikrer, at funktion, æstetik og materialer smelter sammen i én gennemført helhed.

    Vi definerer alle synlige flader i huset - gulve, vægge og lofter. Hvad skal gulvene kunne tåle, hvilken atmosfære ønsker vi at skabe. Vi sætter farve på vægge og lofter, bestemmer fliser og overflader i vådrum, laver materialekoncept for garderober, køkken, bad med mere.

    Vi optimerer planløsninger, identificerer de centrale rum og udvikler skræddersyede løsninger som garderober, reolvægge, badmøbler, walk-in-løsninger og andet specialinventar. Hvert rum dokumenteres med detaljerede tegninger og opstalter, der viser proportioner, flow og funktion.

    Materialer, farver og overflader kurateres omhyggeligt, og i køkken og badeområder specificerer vi armaturer, vaske og finish, så funktion og æstetik balancerer perfekt.

    Designmanualen fastlægger også stilretning for snedkeri, gulve, døre, stikkontakter og badeværelsesaptering – alle de elementer, der tilsammen skaber den særlige sammenhæng, man mærker, når et hjem er gennemført fra ende til anden.

    Manualen fungerer som projektets centrale referencepunkt gennem hele byggeprocessen og skaber tryghed, kvalitet og præcision – både æstetisk og økonomisk.

  • Vi samarbejder udelukkende med mennesker, der mestrer deres fag og deler vores kompromisløse tilgang til kvalitet, præcision og æstetik. Vores netværk består af nøje udvalgte rådgivere, håndværkere og leverandører, som alle bidrager med specialistviden, ansvarlighed og en professionel, tillidsfuld dialog.

    Snedkeri


    Køkken-, bad- og garderobeløsninger udvikles i samarbejde med OAK Studio‍. ‍

    Sammen designer vi både specialudviklede løsninger og videreudviklinger af eksisterende designs.

    Når arkitektur og snedkerhåndværk udvikles i fællesskab, opstår en stærkere helhed.

    HI Studio og OAK STUDIO arbejder tæt sammen fra første streg til færdigt rum. Arkitektur, køkken og specialinventar tænkes som én samlet løsning, hvor proportion, materialitet og funktion smelter naturligt sammen.

    Resultatet er gennemtænkte hjem med klar identitet – skabt gennem dialog, præcision og kompromisløs kvalitet.

  • Prisen vil altid afspejle den specifikke opgave. Efter den indledende snak og en bedre forståelse for den forestående opgave, udarbejder vi et tilbud baseret på estimeret tidsforbrug.

    Pris for indledende møde 3.900 kr.

  • Vores kontor ligger i Gentofte.

    Vi arbejder gerne i hele landet og har desuden en del projekter i udlandet.