HI Studio er et high-end designstudio drevet af Katja Bresson og Morten Røssell, begge uddannede designere fra Det Kongelige Akademi, med mere end 30 års erfaring inden for eksklusivt interiør, møbel- og produktdesign.
Katjas kreative vision og sikre blik for æstetik, proportioner og materialer forenes med Mortens tekniske indsigt, analytiske tilgang og specialviden inden for produktudvikling og specialinventar. Sammen skaber vi helhedsorienterede designløsninger i absolut topkvalitet – altid baseret på tæt dialog og en klar forståelse for vores kunders behov, drømme og visioner.
Med vores samlede erfaring varetager vi projekter i alle skalaer – fra optimering af enkelte rum til komplette indretningsprojekter og totalrenoveringer.
Vores arbejde er kendetegnet ved kompromisløs sans for detaljen, høj faglighed og en dyb forståelse for funktion, håndværk og den livsstil, rummene skal danne ramme om.
HI Studio er hverken showroom eller butik, men et kreativt værksted. I vores studio i Gentofte arbejder vi med materialer, proportioner og stemninger for at skabe rum, der føles personlige, gennemarbejdede og ægte.
Vi designer interiører med udgangspunkt i livsstil – ikke trends. Gennem nøje udvalgte materialer, teksturer og nuancer skaber vi rum, der opleves sofistikerede og samtidig hjemlige. Et vellykket rum mærkes, før det forstås. Det handler om atmosfære, ro og de øjeblikke, hvor man træder ind og ved: Her hører jeg til.
HI Studio – High-end interiors
Katja – Head of Design / Interior
I over 30 år har jeg skabt eksklusivt, skræddersyet interiør til kunder, der ønsker et hjem i absolut topklasse – et hjem med international finesse, raffinement og en tydelig æstetisk identitet. Jeg er uddannet designer fra Det Kongelige Akademi, grundlægger af det luksuriøse børneinteriørbrand Milde Fe og har en baggrund fra flere af landets mest markante designvirksomheder, senest som Head of Design hos Martine Lie Interior Concepts.
Min designfilosofi bygger på en dyb forståelse af, hvordan farver, teksturer, proportioner og lys skaber stemning og atmosfære. Jeg arbejder med rummet som en sanselig helhed, hvor hvert materiale og hvert møbel er nøje udvalgt for at skabe ro, harmoni og en følelse af understated luxury.
Jeg samarbejder med danske og internationale producenter, danske systuer og danske gardinmontører.
Tekstiler og gulvtæpper i boligen bør i mit univers kunne tåle sol og slid, familieliv og fester.
Som Head of Design / Interior omsætter jeg jeres vision til et fuldendt, personligt univers skabt med præcision, intuition og kompromisløs kvalitet - altid i tæt dialog med jer.
Morten – Head of Design / Space and Architecture
Jeg er uddannet møbel- og industriel designer fra Det Kongelige Akademi med mange års erfaring inden for design, produktudvikling og design af high-end interiør løsninger.
Gennem min karriere har jeg udviklet møbler og belysning for mange internationale brands, designet butikker, indrettet hoteller og skabt komplette inventarkoncepter. Derudover har jeg designet hundredvis af produkter for både danske og udenlandske virksomheder.
Jeg har en baggrund som Head of Design for flere store danske og internationale virksomheder, hvor jeg har været ansvarlig for design og udvikling af komplette produktsortimenter – fra de første skitser til den færdige implementering. Jeg har desuden været tegnestuechef på en stor dansk arkitekttegnestue, hvor jeg havde ansvaret for tegnestuens store indretnings og ombygningsprojekter.
Min tilgang til design er helhedsorienteret, analytisk og dybt forankret i et ønske om at skabe løsninger, hvor æstetik, funktion og produktion går op i en harmonisk helhed. Jeg er specialiseret i optimering af planløsninger, udvikling af specialinventar og skabelsen af møbler og rumflow, der både fungerer i praksis og føles smukt og intuitivt at leve i.
Vores samarbejde — sådan arbejder vi med jer
Hos HI Studio rådgiver vi inden for en bred vifte af fagområder: Generel rådgivning omkring indretning og ombygning. Hvad skal du overveje, og hvordan undgår du faldgruber
Indretning - møblering og belysning
Space planning, optimering af planløsninger og room flow med henblik på bedre arealudnyttelse
Farverådgivning - tapet, maling, tekstiler mm.
Rådgivning omkring design og valg af snedkeri - garderober, badmøbler, entré, bænke m.v.
Køkkendesign - design af køkken, rådgivning om valg af leverandør og design af øvrigt specialdesignet inventar
Valg af leverandører og brands
Rådgivning om indkøb af kunst og antikke møbler
Budget - overvejelser og prioritering
Et team - én helhed
Som team kombinerer vi vores individuelle styrker og leverer komplette, skræddersyede interiørløsninger af højeste kvalitet. Katjas kreative vision og sikre sans for æstetik, proportioner og materialer møder Mortens tekniske ekspertise, analytiske tilgang og mangeårige erfaring med produktudvikling og specialinventar.
Vi arbejder helhedsorienteret og dækker alle aspekter af designprocessen i tæt dialog med jer, jeres drømme og visioner.
Vores arbejde er kendetegnet ved en kompromisløs sans for detaljen, en dyb forståelse for form, funktion og håndværk og vigtigst af alt et konsekvent fokus på jeres individuelle livsstil og behov. Vi tror på en langsom æstetik, hvor kvalitet, holdbarhed og nysgerrighed danner fundamentet for alt, vi skaber.
Med vores samlede erfaring håndterer vi både mindre projekter og større interiørløsninger primært for private kunder - uanset om drømmen er at optimere et enkelt rum, renovere et hus eller skabe et nyt hjem fra bunden.